Kæmpe-bjørneklo

Hvis kæmpe-bjørneklo får lov, spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader og mennesker.

På grund af plantens store evne til at sprede frø, skal bekæmpelsen foregå i samarbejde mellem private og offentlige grundejere. Offentlige myndigheder har ansvaret for bekæmpelsen i parker og langs veje og vandløb. På private arealer er ejerne selv ansvarlige.

Frøene fra en bjørneklo er:

· Flade, lette og kan blæse langt om kring.
· Flyder fint i vand, og da bjørneklo gerne vokser langs med vandløb, kan den sprede sig langt omkring i et større vandløbssystem.

Planten ser således ud:

· Stænglen kan være op til 10 cm tyk og er stivhåret med røde pletter.
· Bladene er store og saftigtgrønne, ofte meterlange og fjersnitdelte.
· Blomsterne er små og hvide og sid- der i store skærme.
· Den midterste skærm kan være over en halv meter i diameter.

Bjørneklo visner helt ned om vinteren og efterlader jorden bar. Dette kan medføre udvaskning af jord i vandløbet og ødelæggelse af bredderne.

Hvis man har bjørneklo inde på privat grund:

• Tag problemet op med naboerne eller i grundejerforeningen.
• På kommunal/offentlig grund er det kommunen eller amtet der tager sig af problemet.

Skov- naturstyrelsen har lavet en beskrivelse af, hvordan man skal beskære og bekæmpe bjørneklo (se link i højre side)

Man kan også bruge Får til at ”bekæmpe” kæmpe-bjørneklo. Får er glade for kæmpe-bjørneklo. Særligt gotlandske pelsfår, som ofte bruges til naturplejeopgaver, ligefrem elsker bjørneklo og kan vælte store planter for at æde dem før noget andet.

Heste og kvæg spiser også gerne bjørneklo, men de skal sættes til at græsse, inden planterne bliver alt for store.