Sygesikring og lægevalg

Alle, der har bopæl i Danmark og er tilmeldt folkeregistret, har ret til den offentlige sygesikrings ydelser. Man bestemmer selv, hvilken sikringsgruppe man vil tilhøre.

Du kan læse mere om de forskellige sikringsgrupper i linket til højre.

Personlige henvendelser om sygesikring behandles med det samme.
Skriftlige henvendelser om sygesikring behandles inden for 10 arbejdsdage.

Lægevalg

Ved tilflytning til kommunen skal man vælge en læge.

Du kan vælge en læge ved, at bruge linket til højre. Der finder du også en liste over lægerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hvis du i lægefortegnelsen klikker på lægens adresse, vises denne på et kort.

Den tidligere læge kan beholdes, hvis afstanden mellem lægens adresse og den nye adresse er under 15 km. (5 km. i København og på Frederiksberg, Tårnby og Dragør). Er afstanden over 15 km (5 km.)., skal du have lægens tilsagn på en blanket, som  du finder i højre side.

Lægeskift/Gruppeskift

Lægeskift/gruppeskift kan ske på et hvilket som helst tidspunkt på året.

Du kan bestille lægeskift eller gruppeskift via linket til højre.

Ønske om lægeskift/gruppeskift kan også indgives til Borgerservice. Lægeskift/gruppeskift kan få virkning straks efter anmodning og betaling.

Du kan først skifte sikringsgruppe, når du har været sikret i din nuværende sikringsgruppe i mindst et år.

I forbindelse med bestilling af et nyt sundhedskort, lægeskift eller skift af sikringsgruppe, skal det nuværende sundhedskort (sygesikringsbevis) indsendes til Borgerservice, som derefter fremsender et midlertidigt sundhedskort (sygesikringsbevis), der dækker perioden, indtil du modtager et nyt bevis med posten.

Gebyr

Et nyt sundhedskort koster 180 kr. når:

  • Sundhedskorter er blevet væk eller stjålet
  • Sundhedskortet er under 4 år og ødelagt
  • Du ønsker lægeskift eller gruppeskift
  • Du ændrer navn

Der skal ikke betales gebyr hvis:

  • Du flytter til en ny adresse
  • Der sker ændring af lægepraksis
  • Sundhedskortet er over 4 år gammelt og ødelagt
  • Kortet er intakt, men magnetstriben ikke kan læses
  • Navneændring i forbindendelse med vielse/registreret partnerskab (indenfor 3 måneder efter vielsen/registreringen)

Når du bruger vores selvbetjeningsløsning, kan du betale med Dankort. Gebyret kan også betales via netbank- gironummer 992-5120 eller ved personlig henvendelse i Borgerservice. Betaler du via netbank er det VIGTIGT, at du, under meddelelser til modtageren, skriver dit personnummer, samt at beløbet skal dække læge-/gruppeskift, eller nyt sundhedskort (sygesikringsbevis), da det i modsat fald er umuligt at identificere indbetalingen.

Klagemulighed

Der kan klages over behandlingen af sygesikringssager. Klagevejledning er vedlagt afgørelsen.

Kontakt

Borgerservice, Toftebæksvej 12, 2800  Kgs. Lyngby.
Tlf. 45 97 30 00. E-mail: borgerservice@ltk.dk. Fax: 45 97 34 01.
Siden er sidst opdateret den 23.04. 2012
©  lyngby-taarbæk kommune ·lyngby rådhus, lyngby torv 17, 2800 kgs lyngby ·tel 45 97 30 00 ·lyngby@ltk.dk >   se kørselsvejledning