Førtidspension - nye regler


Førtidspensio
n tilkendt efter 1.1.2003
Den 1.1.2003 trådte en førtidspensionsreform i kraft. De nye regler gælder for borgere, der søger eller har fået tilkendt førtidspension efter 1.1.2003.

Oplysninger om de gamle regler (pension tilkendt før 1.1.2003) se Læs Mere.

Førtidspension kan tilkendes personer mellem 18-65 år, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådan omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende, uanset alle muligheder for afprøvning og behandling.

Der kan søges om enkeltydelser og økonomisk kompensation for merudgifter på grund af handicap. Se Læs Mere.

Førtidspension for enlige udgør dagpengemaksimum, som er 16.285 kr. mdl. (1.1.2010). For gifte er beløbet 85 pct. af dagpengemaksimum 13.842 kr. mdl.
Pensionen er indtægtsreguleret efter både ægtefælles og egne indtægter.

Oplysninger om ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) og SAP (Den Supplerende Arbejdsmarkedspension) kan ses under Læs Mere.

Alle pensionstilkendelser og ændringer bliver afgjort i Pensionsnævnet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der afholdes et månedligt møde, og der gives skriftlig besked senest en uge efter, at der er truffet afgørelse.

Ansøgning
Før der kan tilkendes førtidspension, forudsætter det, at alle muligheder for at blive placeret på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende er prøvet. Man kan dog kræve, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Kontakt

Job og Social Service, Toftebæksvej 12, 2800  Kgs. Lyngby.
Tlf. 45 97 30 00. E-mail: socama@ltk.dk. Fax: 45 97 33 30.

 

Siden er sidst opdateret den 05.01. 2010
©  lyngby-taarbæk kommune ·lyngby rådhus, lyngby torv 17, 2800 kgs lyngby ·tel 45 97 30 00 ·lyngby@ltk.dk >   se kørselsvejledning