Børnebidrag

Børnebidrag

Ved skilsmisse, separation og samlivsophævelse kan den part, der har barnet/børnene hos sig, få fastsat børnebidrag i den statsforvaltning, hvor den bidragspligtige bor.

Hvis betalingen af børnebidrag udebliver, kan den bidragsberettigede henvende sig til Borgerservice og søge om udbetaling af normalbidraget. Herefter opkræver Borgerservice beløbet af den bidragspligtige.

Den samme ordning gælder bidrag til udgifter ved fødsel, dåb, konfirmation og uddannelse.

Er der fastsat højere bidrag end normalbidraget, udbetales forskellen først, når beløbet er indbetalt af den bidragspligtige.

Takster

Normalbidraget er: 1.228 kr. (grundbeløb 1.087 kr. og tillæg 141 kr.)

Klagemulighed

Der kan klages over afgørelser om børnebidrag. Klagevejledning er vedlagt afgørelsen.

Kontakt

Borgerservice, Toftebæksvej 12, 2800  Kgs. Lyngby.
Tlf. 45 97 30 00. E-mail: borgerservice@ltk.dk. Fax: 45 97 34 01.
Siden er sidst opdateret den 10.01. 2012
©  lyngby-taarbæk kommune ·lyngby rådhus, lyngby torv 17, 2800 kgs lyngby ·tel 45 97 30 00 ·lyngby@ltk.dk >   se kørselsvejledning