Aktivitetstilbud

Ønsker du aktivitetstilbud, og kan du som følge af sygdom eller handicap ikke gøre brug af foreningstilbud, er der forskellige muligheder for aktivitetstilbud i kommunen. Det kan være håndværksmæssige, kreative tilbud, motion, samvær eller at spise sammen med andre samt udflugter.

Tilbuddet henvender sig også til evt. pårørende, der har behov for aflastning i forbindelse med pasning af en syg og handicappet borger, som ikke kan være alene i hjemmet.

Aktiviteter tilbydes på Områdecentrene Solgården, Bredebo og Baunehøj. Aktitivitetstilbud særligt for demente tilbydes på Lokalcenter Borrebakken.

Hvor skal jeg henvende mig?
Ønsker du ansøge om et kommunalt aktivitetstilbud skal du eller evt. pårørende kontakte Visitationskontoret. I løbet af 4 uger efter henvendelsen vil du blive kontaktet af en visitator for at vurdere dit behov for aktivitetstilbud.

Hvad koster det?
Det er gratis at deltage i kommunens aktivitetstilbud, men du betaler for mad og drikke samt udflugter.

I kvalitetsstandarderne for aktivitetstilbud under kvalitetsstandarder for ældreområdet kan du læse mere om, hvilke elementer der indgår/ikke indgår i ydelsen, omfanget af ydelsen, krav til levering m.m.

Kvalitetsstandarden om aktivitetstilbud

Ansøgning om aktivitetstilbud
Ønsker du at søge om aktivitetstilbud, kan det ske ved, at du eller en pårørende skriver til Social- og Sundhedsforvaltningen, Visitationskontoret, Toftebæksvej 12, 2800 Kgs. Lyngby, eller ved at ringe i telefontiden kl. 9.00 - 10.00 på tlf. 45 97 30 81 på dage, hvor rådhuset har åbent. 

Siden er sidst opdateret den 11.01. 2010
©  lyngby-taarbæk kommune ·lyngby rådhus, lyngby torv 17, 2800 kgs lyngby ·tel 45 97 30 00 ·lyngby@ltk.dk >   se kørselsvejledning