Om lokalplaner og byplanerLokalplaner og byplaner fastlægger de fremtidige forhold i et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. Byplaner blev udarbejdet efter tidligere lovgivning, mens lokalplaner er de planer der udarbejdes i dag efter reglerne i planloven. Lokalplanen kan indeholde retningslinier for, hvad området kan anvendes til, hvordan der skal bygges, eller hvordan områdets opholdsarealer skal placeres og indrettes. Der skal blandt andet udarbejdes lokalplaner, inden der gennemføres større udstykninger og ved større bygge- og anlægsarbejder, herunder også større nedrivningsarbejder. Der udover kan Kommunalbestyrelsen til enhver tid beslutte at udarbejde en lokalplan, hvis det er hensigtsmæssigt. HøringsfasenNår Kommunalbestyrelsen har vedtaget et planforslag, lægges det offentligt frem til høring i mindst 8 uger. Kommunen orienterer om planforslaget i lokalaviserne og på kommunens hjemmeside. Grundejere og beboere i lokalplanområdet og dets umiddelbare nærhed vil automatisk blive underrettet om lokalplanforslag. Bemærkninger og ændringsforslag til planforslaget skal fremsendes skriftligt. Fristen fremgår af annonceringen og af planforslaget. Borgere som er kommet med bemærkninger eller ændringsforslag, modtager underretning om Kommunalbestyrelsens endelige behandling af sagen. Ved den afsluttende behandling beslutter Kommunalbestyrelsen, hvilke bemærkninger og ændringsforslag der skal indarbejdes i den endelige plan. KlagerDer kan klages, hvis man mener, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at træffe beslutningen. Man kan derimod ikke klage, hvis man synes, at der burde være truffet en anden beslutning. Klageadgang og klagefrister vil fremgå af afgørelsen. Nærmere oplysninger kan fås i Teknisk Service. Gennemsyn/udlevering af planerPlanforslag og vedtagne planer ligger til gennemsyn i Teknisk Service og på Stadsbiblioteket. I Teknisk Service er det muligt at få udleveret lokalplanerne. Det er også muligt at se de gældende lokalplaner i PDF-format. Tryk her for at komme videre med dette. |
|
Siden er sidst opdateret den 02.08. 2011
|