Børnefamilieydelse

Børnefamilieydelsen udbetales den 20. i hvert kvartal til alle familier med hjemmeboende børn, som opholder sig i landet, uanset indtægt, men indehaveren af forældremyndigheden skal være fuldt skattepligtig i Danmark. Forældre, hvis børn er registreret inden udgangen af den sidste måned i kvartalet, mødtager børnefamilieydelse for det efterfølgende kvartal.

Udbetalingen sker normalt til moderen. Hvis faderen er den berettigede part, skal han ansøge om at modtage ydelsen.

Såfremt der er fælles forældremyndighed, udbetales ydelsen til den af forældrene, hvor barnet står tilmeldt i Folkeregistret.

Beløbet indsættes på den konto, der er angivet som Nemkonto.

Børnefamilieydelsen er fra 2011 delt op i en børne- og en ungeydelse. Ydelsen udbetales kvartalsvis til de 0-14 årige og månedsvis til de 15-17 årige.

0-2-årige: 4.266 kr. - 3-6-årige: 3.375 kr. -  7-14-årige: 2.658 kr, - 15-17-årige (unge-ydelse): 886 kr. 

Der er fra 2011 et loft for, hvor meget børne- og ungeydelse en modtager i alt kan få udbetalt. Loftet er som udgangspunkt på 35.000 kr. pr. år. Læs mere på www.skat.dk/borger.

Klagemulighed

Der kan klages over afgørelser om børnefamilieydelse. Klagevejledning er vedlagt afgørelsen.

Ansøgningsskema, pjecer og vejledning fås ved henvendelse til Borgerservice.

Kontakt

Borgerservice, Toftebæksvej 12, 2800  Kgs. Lyngby.
Tlf. 45 97 30 00. E-mail: borgerservice@ltk.dk. Fax: 45 97 34 01.
Siden er sidst opdateret den 10.01. 2012
©  lyngby-taarbæk kommune ·lyngby rådhus, lyngby torv 17, 2800 kgs lyngby ·tel 45 97 30 00 ·lyngby@ltk.dk >   se kørselsvejledning