Budgetforhandlingerne 2010

1. behandling af budgettet

1. behandling af budgettet fandt sted den 20. september, hvor partiernes gruppeformænd holdt deres budgettaler.

Læs budgettalerne her

Borgmesterens budgetforslag 2011-14 

Borgmesteren har fremlagt sit budgetforslag for 2011-2014.

Læs forslaget ved at klikke her.

Budgetforslag 2011-14

Det administrative budgetforslag 2011-14 foreligger nu. Det skal danne grundlag for de politiske forhandlinger frem mod den endelige vedtagelse af et nyt budget den 11. oktober 2010.

I forhold til de tidligere prognoser er det administrative budget forbedret en anelse. Budgetubalancen er nedbragt til ca. 68 mio. kr. pr. år, hvilket er ca. 5-6 mio. kr. lavere end tidligere antaget.

Læs budgetforslaget her

Regneeksempler fra august måned

Der skal fortsat findes mange besparelser i 2011-2014. Der er derfor blevet udarbejdet et nyt sæt af regneeksempler inden for de forskellige forvaltningsområder til det administrative budget. Regneeksemplerne er forslag til handlinger som skal bringe budgettet i balance. Under forudsætning af en genopretning på 68 mio. kr. årligt - holdes likviditeten på 186 mio. kr. i gennemsnit over hele perioden. Det er et stykke over de 100 mio. kr. som den vedtagne økonomiske politik i Lyngby-Taarbæk Kommune anbefaler. Under denne forudsætning beholder kommunen en stabil kassebeholdning. De nye regneeksempler har været i høring frem til d. 20. september 2010.

Læs høringssvarene her

Læs regneeksemplerne her


Som introduktion til høringsrunden blev der afholdt et orienteringsmøde den 31. august for brugerbestyrelser, råd, m.fl.

Se plancherne her

Borgerforslag

Frem til budgetvedtagelsen den 11. oktober vil der på alle fronter bliver arbejdet med forslag til at bringe budgettet i balance. Lyngby-Taarbæk Kommune har gerne villet have råd og meninger fra borgerne om de dilemmaer politikerne står overfor, og derfor har borgerne frem til d. 11. august 2010 kunnet sende deres forslag og bemærkninger.

Læs tilbagemeldingerne her

Regneeksempler fra juni måned

Administrationen udarbejdede et sæt af regneeksempler, der indgik i fagudvalgenes drøftelser af budgetudfordringerne i juni måned. En del af forslagene krævede høring, og materialet blev derfor sendt i høring frem til den 11. august.

Høringssvarene kan læses her

Som introduktion til denne høringsrunde blev der afholdt et orienteringsmøde den 22. juni for brugerbestyrelser, råd, m.fl. Her gennemgik kommunaldirektør Tim Andersen den økonomiske situation i Lyngby-Taarbæk Kommune. Se plancherne.

Se Regneeksemplerne

Borgermødet

Borgerne er herudover blevet inddraget gennem det borgermøde, der blev afholdt den 17. juni, hvor det ligeledes var kommunes budgetudfordringer, der var på dagsordenen. Her fik borgerne mulighed for at komme med råd og kommentarer til politikerne.

Borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune har indtil den 11. august 2010 kunnet sende forslag, bemærkninger og andet til det kommende budget frem til kommunalbestyrelsen. Borgernes bemærkninger vil senere kunne læses her.

1. anslået regnskab 2010

Politikerne og administrationen har hele foråret arbejdet på at begrænse budgetoverskridelserne i 2010, samt i de kommende år. Der er således blevet vedtaget en maj-pakke (Kommunalbestyrelsens møde den 3. maj 2010), der gav besparelser både på kort og lang sigt, og der er arbejdet kraftigt på at skaffe effektiviseringer.

1. anslået regnskab 2010, der blev fremlagt for Økonomiudvalget den 4. juni, viste imidlertid at det ikke er tilstrækkeligt.

1. anslået regnskab blev endeligt behandlet ved Kommunalbestyrelsesmødet den 24. juni.

Læs 1. anslået regnskab

Med de resultater, der kan aflæses af seneste regnskabsvurderinger og Kommuneaftalen af 12. juni, tyder det på at budgetudfordringen for Lyngby-Taarbæk Kommune er på 75-80 mio.kr. årligt.

Effektiviseringer


Arbejdet med effektiviseringer har været højt prioriteret i hele 2010.
Borgmesteren har bl.a. opfordret borgerne til at komme med ideer og forslag til effektivisering.
Læs de forslag som er indsendt indtil medio juni 2010

Du kan stadigvæk komme med forslag til effektivisering. Udfyld blanketten, som du finder ved at klikke her.


Læs mere om arbejdet og resultaterne:

Tidspunkter for behandlingen af budgetforslaget er flg.:

• Budgetforslag (adm. forslag) samt borgmesterens oplæg udsendes den 30. august.

• Ny høringsrunde af bestyrelser, m.m. 30. aug. – 20. sept.

• 1. behandling i Økonomiudvalg den 13. sept.

• 1. behandling i Kommunalbestyrelsen den 20. sept.

• 2. behandling i Økonomiudvalg den 4. okt.

• 2. behandling i Kommunalbestyrelsen den 11. okt.

Siden er sidst opdateret den 24.09. 2010
©  lyngby-taarbæk kommune ·lyngby rådhus, lyngby torv 17, 2800 kgs lyngby ·tel 45 97 30 00 ·lyngby@ltk.dk >   se kørselsvejledning